Kort med kompas: sådan tager du en kurs og måler afstanden

Sådan tager du en kompaskurs ud fra kortet

Silva beskriver sin 1-2-3-metode sådan:

1. Læg kompasset på kortet. Placér pladekompasset, så kanten af linealen danner en lige linje mellem der, hvor du er nu, og dit mål. Sørg for, at marchpilen peger mod målet.
2. Drej kompashuset. Drej huset, så den røde del af nordpilen ligger parallelt med kortets meridianer og peger mod nord på kortet.
3. Løft kompasset og gå. Hold kompasset vandret i hånden. Drej dig selv og kompasset, til den røde ende af nålen ligger i den røde nordpil. Nu peger marchpilen mod dit mål. Find et sigtepunkt i marchpilens retning, for eksempel et træ eller en sten, og gå mod det.

Et par ting at have med fra Silvas forklaring: Trin 1 og 2 foregår på kortet, og under trin 2 er det kompashuset, du drejer, ikke hele kompasset. Først i trin 3 bruger du nålen.

Silvas forklaring dækker grundmetoden og behandler ikke misvisning. Vi har ingen kilde til, hvor stor misvisningen er i Danmark, så brug dit korts egne oplysninger, hvis du vil korrigere for den.

Kompasset skal have et drejeligt hus

Metoden kræver et pladekompas med lineal, marchpil og et kompashus, der kan drejes. To eksempler, hvor Outnorths produktside nævner det drejelige hus og 1-2-3-systemet direkte:

Model	Hvad produktsiden siger om kompashuset
Silva Starter 1-2-3 Se model hos Outnorth	Drejeligt kompashus til brug med Silvas 1-2-3-system
Silva Terra Ranger S Se model hos Outnorth	Drejeligt kompashus, der passer til Silva 1-2-3

Vi har ikke afprøvet kompasserne; oplysningerne er Outnorths fra den 28. oktober 2026. Vil du sammenligne flere modeller på lup, selvlysende markeringer, misvisningsskala og vægt, så se guiden til at vælge et pladekompas til vandring.

Mål afstanden i skridt

Retningen er kun halvdelen. Du skal også vide, hvornår du er fremme. Friluftsrådets materiale om orientering beskriver en øvelse, der går ud på at holde en præcis kompaskurs og kende sin skridtlængde. Så kan man måle en afstand på kortet og vide, hvor mange skridt man skal tage, før afstanden er tilbagelagt.

Sådan bruger du princippet:

1. Find din skridtlængde ved at gå en strækning, du kender længden på, og tælle skridtene. Del længden med antallet af skridt.
2. Mål afstanden til målet på kortet, og regn den om til meter med kortets målestok.
3. Del afstanden med din skridtlængde. Så har du antallet af skridt.

Et eksempel: Går du 100 m på 125 skridt, er din skridtlængde 0,8 m. Er der 400 m til målet, skal du tage 400 ÷ 0,8 = 500 skridt. Tallene er et regneeksempel, ikke en norm, og din skridtlængde kan være en anden i terræn, der ligner din prøvestrækning dårligt. Friluftsrådets øvelse er undervisningsmateriale til skolen, så øv dig gerne på en kendt strækning, før du stoler på tallet i ukendt terræn.

Georefereret kort, app eller papirkort?

Naturstyrelsens side om Højlyngsstien, en 67 km lang, markeret vandrerute tværs over Bornholm, viser, hvad et digitalt kort kan på en dansk rute. Her skriver Naturstyrelsen, at PDF-kortet er georefereret. Åbner du det i en mobilapp, der understøtter det, for eksempel Avenza Maps, kan du se din position på kortet, mens du går.

Det kan være en praktisk hjælp på en markeret rute, hvor du kan tjekke din position undervejs. En app på telefonen kræver strøm, det gør kort og kompas ikke. Naturstyrelsens oplysninger siger ikke, om du bør have papirkort og kompas med på netop den rute, så det må du selv vurdere ud fra turen. Oplysningerne om Højlyngsstien gælder den rute; tjek Naturstyrelsens side for den rute, du selv vil gå.

Hvor kan man lære orientering i Danmark?

Vil du øve dig sammen med andre, er orienteringsklubberne et sted at begynde. Friluftsrådets orienteringsside citerer Dansk Orienterings-Forbund, som skriver, at forbundet repræsenterer orienteringsklubber i hele landet og deres omkring 7.000 medlemmer. Citatet er ikke dateret, så tallet kan have ændret sig.